Afholdt: AIDC ERFA-møde med fokus på hospitaler
GS1 har netop færdiggjort en ny global strategi Healthcare, og vi er så heldige at få de 7 indsatsområder præsenteret ”frisk fra fad” ved Jesper Kervin Franke fra GS1 Denmark.
Med udgangspunkt i Healthcare vil Jesper også medtage en introduktion GS1 Digital Link og GS1 Syntax Engine, der begge er rigtigt interessante for alle brancher.
Efter GS1-præsentationen vil Henrik Stilling (Region Midt og bestyrelsesmedlem i AIDC Denmark) give sine bud på hvordan hospitalernes nuværende udfordringer kan løses ved at se uden for landets grænser. I mange tilfælde også ved at se hvad man har gjort i andre brancher – uden for Healthcare. At tænke ud af boxen.
Der bliver lagt op til diskussion og I opfordres til at tage aktiv del – også selv om I ikke til dagligt arbejder med Healthcare.
Arrangementet er kun for medlemmer med deltagelse i ERFA-arrangementer.