Der er netop udgivet 2 nye standarder inden for AIDC.
DS/ISO/IEC 29160:2020 – Informationsteknologi – RFID til styring af enheder – RFID-symbol
ISO/IEC SC 31, hvor Henrik Granau deltager fra Danmark, har opdateret ISO/IEC 29160.
De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere (der var fra 2012) er flg.:
- Minimumstørrelse for et RFID-symbol er blevet ændret, så det passer bedre til praktiske behov og begrænsninger
- Registration authority er blevet opdateret
- Annex D er blevet slettet
- Diverse RFID mærkninger, der er blevet foreslået af andre organisationer ( EPCglobal og RAIN RFID ) er blevet opdateret
Alle kan frit anvende RFID-symbolet (se neden for), når kravene i ISO/IEC 29160:2020 overholdes.
Mht. størrelse lyder kravet nu;
”The RFID Emblem should be printed no smaller than (5 x 5) mm with a 1 mm clear, unprinted area around the RFID Emblem”.
Standarden kan købes gennem Dansk Standard.
Medlemmer af AIDC Denmark er naturligvis velkommen til at henvende sig til Henrik Granau med eventuelle spørgsmål.
DS/ISO/IEC 29158:2020 – Informationsteknologi – Teknikker til automatisk identifikation og datafangst – Kvalitetsvejledning til DPM (Direct Part Mark)
ISO/IEC SC 31, hvor Henrik Granau deltager fra Danmark, har opdateret ISO/IEC 29158.
De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere (der var fra 2011) er flg.:
- Inkluderer nu ’continous grading’
- Udvidet grading niveauer for minimum refleksion (Rtarget)
- Inkluderer nu også ’tilted lighting’ og camera position
- Ændringer i anbefalede ’lightning options’
Direct Part Marking (DPM) omfatter alle måder, hvor et emne bliver fysisk ændret for at frembringe to fysisk forskellige tilstande. Dette kan eks. ske med prikning, laser, blæk, tryk, syre m.fl.
Området der forandres kaldes for ’the mark’, og denne standard har til primært formål, at standardisere kvaliteten af direkte mærkede elementer – herunder hvordan de skal kunne aflæses med en 2D Imager.
Området der forandres kaldes for ’the mark’, og denne standard har til primært formål, at standardisere kvaliteten af direkte mærkede elementer – herunder hvordan de skal kunne aflæses med en 2D Imager.