Hvordan kan vi anvende Automatisk Identifikation og Data Capture i kampen imod vira?
Inden for AIDC har vi mange forskellige teknologier, der kan bringes i spil til at kunne optrævle smittekæder. Teknologiske, økonomiske, etiske og praktiske problemstillinger afgør at en teknologi er den bedste på nationalt niveau, mens en anden vil være det for en virksomhed.
Af Henrik Granau, AIDC Denmark
For ganske nyligt annoncerede Apple og Google et fælles initiativ om at samarbejde om ”contact tracing”, som ikke er en fælles app, men en fælles teknisk platform til sporing af Covid-19 smittede på en måde, der ikke krænker privatlivets fred. Dermed bliver det måske tech-giganterne, der først løser diverse regeringers udfordringer med at finde balancen imellem sporing og privacy.
Det er lige nøjagtigt, hvad der er ved at ske – og Danmark har nu, så vidt jeg har forstået, også valgt at basere sig på denne nye platform for Contact Tracing.
Jeg har set nærmere på konceptet og mener at hvor de to virksomheder ofte udfordrer vores behov for selv at kunne være i kontrol, så fortjener de virkelig ros for dette fælles koncept.
Hvis man som smartphone bruger ønsker at anvende denne facilitet ”enabler man Contact Tracing” og hver gang man er inden for en afstand af mindre end 1,5 meter fra en anden smartphone (der også har enablet Contact Tracing) i mere end 60 sekunder – så registreres en kontakt.
Kontakten registreres af begge parter ved at de udveksler krypterede engangsnøgler. Engangsnøglerne er genereret ud fra en unik ID, som hver smartphone har, og vil være absolut ubrugelige for alle andre, der eventuelt måtte opsnappe dem.
Hver smartphone samler så en log over alle de krypterede engangsnøgler, som den enten har sendt til andre eller dem, der er modtaget fra andre smartphones. Ingen af nøglerne forlader smartphonen (ingen central database) og nøgler slettes automatisk – eks. efter 14 dage.
Stilles til rådighed
Apple og Google udvikler ingen Apps, men stiller ”Contact Tracing” platformen til rådighed for nationale App’s – herunder den danske, der er på vej.
Idéen er, at hvis en person bliver testet Covid-19 positiv og ønsker at give denne information til alle, som han/hun kan risikere at have smittet i de seneste 14 dage – så kan personen sende alle de anvendte krypterede engangsnøgler til den centrale nationale App. Andre brugere af den nationale App kan så løbende checke om nogle af deres opsamlede nøgler skulle blive meldt ind – og automatisk få besked om smitterisikoen, og så sørge for at blive testet.
Lokationen, hvor kontakten skete, bliver aldrig logget. Altså kan myndighederne på denne platform udvikle en App, der ikke krænker privatlivets fred – men må så undvære alle de smittedata, de ellers kunne ønske sig.
Der er lidt tekniske udfordringer med at anvende Bluetooth (det er i virkeligheden ikke præcist nok), men den største udfordring er at nå tilpas mange brugere af App’en.
Styr på medarbejdere i virksomheder
Et stigende antal medarbejdere vender tilbage på deres job, og vi ved at der stadig er risiko for Covid-19 smitte. Det er derfor en udfordring at kunne tage hånd om medarbejdernes sundhed og samtidigt sikre virksomhedens fortsatte drift.
- Hvad gør virksomheden så, når en medarbejder melder sig syg med Covid-19?
- Er der brug for viden om hvilke kolleger medarbejderen har været i kontakt med?
- Med andre ord; Hvem vil det være relevant at få sendt i karantæne?
En smartphone-baseret løsning kan muligvis være tilstrækkelig på statsligt niveau, men den indeholder efter min mening alt for mange huller for en virksomhed. Nogle medarbejdere har ikke en smartphone, andre bærer den ikke med rundt på arbejdet, mange har de-aktiveret Bluetooth, der er tekniske udfordringer med BLE – for ikke at nævne de etiske udfordringer.
Det er min vurdering, at virksomheders behov ikke kan løses tilfredsstillende med en smartphone-baseret løsning.
Jeg ser flere gode løsninger med anvendelse af forskellige teknologier. Et eksempel, der ikke kræver installation af infrastruktur;
En lille tracker (svarende til et medarbejderkort) kan registrere andre trackere i dens nærhed via radio. Hvis afstanden er under 1,5 meter i mindst 20 sekunder, vil der lyde en akustisk alarm – og samtidigt gemmes disse begivenheder (= kontakter) lokalt på trackeren i 14 dage. Trackeren har ingen medarbejderinformation, kun Tracker ID, som på udleverings-tidspunktet er blevet registreret i HR-afdelingen.
Hvis en medarbejder nu skulle melde sig syg med Covid-19, kan virksomheden læse den adgangskodebeskyttede tracker og få kontaktlisten for de sidste 14 dage – “den potentielle smittekæde”. Det vil også være muligt at undersøge næste led af smittekæden (kontakter fra kontakters trackere).
Disse trackere kræver dog eget batteri og prisen pr tracker gør at mange vil finde en sådan løsning for dyr – men hvad nu hvis alternativet er en total nedlukning af produktionen?